Teaterrytmik

I institutioner og skoler

 
Teaterrytmik2.jpg

Leg, læring og latter

Teaterrytmik er en interaktiv teaterfortælling som kombinerer musik, teater og bevægelse. I teaterrytmik oplever børnene spændende fortællinger (og bliver inddraget i forløbene gennem sang, musik og ved at lege og dramatisere med.)

I lighed med en teaterforestilling møder børnene én (eller flere) karakterer fx Karla Kageform som er en klovneagtig figur, der tager børnene med ind i et musikalsk fortælleunivers med en handling som omdrejningspunkt.

Teaterrytmik byder på 4 forløb hver af 50 min varighed:


Teaterrytmik

KarlaKageform.JPG

KarlakageForm

(for 3-8 år)

Karla Kageform er kransekage - med harmonika og højt humør. Hun er skør, humoristisk og fjollet. Med sig har hun to store kufferter med overraskelser i. Hun tager børnene med ind i sit kagebage univers, og de spiller rytmer på kageforme, skåle og gryder og laver lyde med piskeris, kagerulle og dejskraber. Sammen med Karla Kageform dramatiserer de sig igennem et musikalsk forløb. De lytter til hendes fortællinger, som er små historier fra hendes bageri. Bl.a er der historien om, hvordan kagerne blev levende…

Fru-vinteraeble.JPG

Fru Vinteræble

(for 3-7 år)

Fru Vinteræble er sød, mild og poetisk. Hun tager børnene med til sit have univers, hvor de oplever alle årstiderne. Forår, sommer, efterår, vinter. Der knytter sig en lille fortælling til hver årstid. Det er et musikalsk forløb, hvor børnene synger med på en række melodiske sange og spiller på små rytmeinstrumenter. De oplever det duftende nyudsprungne æbletræ, synger sommeren ind, spiller for høst æblerne. De lærer frostremsen, lytter til vintervalsen og slapper af til lyden af iskrystaller. De dramatiserer med og indlever sig i fortællingen og bliver en del af haven i form af små æbletræer med hver deres karakter.

 
Stikkelsbaerdrengen.JPG

Stikkelsbærdrengen

(for 4-7 år og vilde drenge - og piger)

Stikkelsbærdrengen er fuld af spilopper. Energisk og drillesyg. Han er legende og vil have børnene med i legen. Han spiller på kazu og er verdensmester (synes han selv). I selskab med stikkelsbærdrengen oplever børnene sjove rytmelege. De fantaserer om at være de største helte, være modige og kunne bestige bjerge, flyve til månen mm. Der er fart over feltet, når stikkelbærdrengen sætter gang i sammenspillet. Børnene spiller på forskellige percussion instrumenter, danser rytmedanse, prøver at være dirigent, kører racer kapløb med kazu og meget mere...

Hr-Fugleskræmsel.JPG

Hr. Fugleskræmsel

(for 4-8 år)

Hr. Fugleskræmsel er funky, selvom han er stiv som et bræt. Han elsker rap og har alverdens rap lege i ærmet. Han kan godt lide træ og at slå på træ - og han har en træfløjte, som han krydrer rytmerne med. Børnene komponerer rytmer og danse sammen med Hr Fugleskræmsel og kombinerer bevægelse med stok, spand og tramp. Hr Fugleskræmsel elsker at synge sange, som handler om hans liv med at skræmme fugle væk og når han synger, så svarer børnene...Det er swing, stomp og call/response.


Teaterforestilling

Emma i frugthaven

(for 3-8 år)

En musikalsk forestilling for børn fra 3-8 år. Som en del af teaterrytmikken er det muligt at booke forestillingen “Emma i Frugthaven” og opleve karaktererne Fru Vinteræble, Stikkelsbærdrengen og Hr. Fugleskræmsel i forestillingen, inden man bestiller teaterrytmik forløbene. Børnene får på denne måde et forhåndskendskab til karaktererne og vil genkende dem i det interaktive forløb i teaterrytmikken. Se www.tulipanteatret.dk

Formål
Børnene inddrages og er aktive - oplever, lytter, synger, spiller, smager, rører, leger og bruger sanserne igennem hele fortællingen. De "går på opdagelse" og deres sanser, musikalitet, nysgerrighed og aktive medvirken stimuleres. Det er en mangfoldig oplevelse, hvor rekvisitter, små instrumenter, sange, forunderlige lyde og genstande indgår.

Priser

Priserne er ekskl. kørsel og broafgifter

Offentlige koncerter indberettes naturligvis til Koda og betales af arrangøren efter gældende takster.


Underviser

Susanne Noer

RYTMIK | RYTMIKFORLØB | DRAMA | PERFORMANCE | TEATERRYTMIk

50 59 90 59
Send en mail

▶︎ SE PROFIL