▶︎ Sæson og ferieplan
▶︎ Ny elev
▶︎ Ved tilmelding
▶︎ Rytmik
▶︎ Ny i bandbasen
▶︎ Betaling
▶︎ Fritidspas
▶︎ Afbud
▶︎ Udmelding

Sæson

og ferieplan

Som ny elev kan du starte til undervisning hele året rundt.

Sæsonstart 2018/19: Mandag den 20. august (uge 34). Nye solo/duo elever bliver kontaktet senest i uge 33 for at aftale tid med deres underviser.

Ferieplan 2018/19 (begge dage inkl.)

  • Efterårsferie: lørdag 13/10 - søndag 21/10
  • Juleferie: fredag 21/12 - onsdag 2/1
  • Vinterferie: lørdag 9/2 - søndag 17/2
  • Påskeferie: lørdag 13/4 - mandag 22/4
  • St. Bededag: fredag 17/5
  • Kr. Himmelfart: torsdag 30/5 - søndag 2/6
  • Grundlovsdag: onsdag 5/6
  • Pinse: lørdag 8/6 - mandag 10/6
  • Vi underviser som normalt den 1. maj.

Ny elev

instrument eller sang

Du kan tilmelde dig hele året rundt.

Vi forsøger hurtigt at finde en ledig tid til dig, så du kan komme i gang med undervisning.

Vi har en gensidig prøvetid på 8 undervisningsgange for nye elever og ved lærerskifte. Derfor er du kun økonomisk bundet til de 8 gange – det svarer til en rate.

Fortsætter du med undervisning efter de 8 ugers prøvetid er du bundet indtil nytår, og du skal skrive til os inden 10. december, hvis du gerne vil meldes ud. Efter nytår er du bundet indtil sommerferien. Dog kan de stoppe, hvis vi har en på venteliste der kan hoppe ind på din plads. Alt dette er for at sikre lærernes kontinuerlige løn. 

ved tilmelding

og venteliste

Som ny elev kan du starte til undervisning hele året rundt.Når du tilmelder dig, sætter vores online system dig automatisk på "venteliste".  

Hvad sker der efter gennemført tilmelding?

Instrument- og sang-undervisning: Du bliver kontaktet af kontoret eller en underviser for at aftale tidspunkt. 

Rytmik: Du får mail med en bekræftelse på din holdtilmelding med vedhæftet indbetalingskort.

Hold 5-13 år og Hold 13 år +: Du får mail med bekræftelse på din holdtilmelding.

Rytmik

Start året rundt

Nye deltagere kan tilmelde sig hele året rundt. Du kan se i tilmeldingen, om der er venteliste til holdet, eller om der er ledige pladser. Når du er tilmeldt, kommer du på venteliste, og alt efter om der er plads på holdet kan du starte med det samme. Vi sender bekræftelse og indbetalingskort pr. mail. 

På vores rytmikhold (undtagen babyrytmik, weekendrytmik og fredagsrytmik) er man tilmeldt hele skoleåret, med mindre vi får en udmelding inden den 10. december. I november måned modtager deltagere på holdene information om hvordan de skal forhold sig i forhold til forårets rytmik. 

Er du i tvivl om hvilket hold der er det rette for jer?  Kontakt os med ønsker eller spørgsmål til rytmik. 

Ny i bandbasen

grupper efter alder

Som ny elev kan du starte til undervisning hele året rundt. Har du tilmeldt dig BANDBASEN, kommer du på venteliste ind til videre, med mindre du har en aftale med et band.

Vi sammensætter nye bands, når vi har en gruppe tilmeldte i samme aldersgruppe, og du får besked fra kontoret eller en bandbase-underviser om dag og tidspunkt for øvning. 

Har I et band, kan I allesammen tilmelde jer bandbasen og få adgang til banddoktor, øvetid og livekoncerter.

Betaling

Og rater

Vi sender indbetalingskort ud som vedhæftede filer på mail. Du kan bede kontoret om at modtage indbetalingskort på mail for hele sæsonen, så de kan tastes ind i netbank.

Betalingsdatoer:

Instrumenter- og sang samt hold og bandbasen: 4 rater den 1. sep., 1. nov., 1. feb. og 1. april. 

Man betaler forud for musikundervisning.

  • 1. rate: Sæsonstart til efterårsferien 
  • 2. rate: Efterårsferien til midt i januar
  • 3. rate: Midt januar til påskeferien
  • 4. rate: Påskeferien til sæsonens afslutning

Rytmik: To rater i juni og januar. Er du ny, modtager du mail med indbetalingskort før eller kort efter din start.

Fritidspas

og RABAT

Vi tager imod fritidspas fra Aarhus Kommune. Fritidspasset giver 1000 kr. pr. barn om året til fritidsaktiviteter. Er du i tvivl om, om du har adgang til fritidspas? Læs mere på denne side om fritidspas i Aarhus Kommune.

Rabatordning - Laursens Realskole

Pga. samarbejdsaftale får alle elever på Laursens Realskole 10 % og elever i 10. Musikklassen får 30 % i rabat på undervisning gennem Musikskolen LAURA.

Afbud

og aflysning

Elever, der er forhindrede i at komme til undervisning, skal give besked til underviseren eller til kontoret. Undervisningstimer, der aflyses af eleven, kan vi ikke erstatte. 

Undervisning der bliver aflyst af læreren erstattes eller varetages af en vikar. 

Hvornår erstattes undervisning? Vi har planlagt musikskoleåret, så der er plads til i de fleste tilfælde i ugerne op til jul og sommerferie.

På rytmikhold samt hold med 4 elever eller derover forbeholder vi os ret til at aflyse én undervisningsgang pr. halvår uden erstatning.

 

Udmelding

og orlov

Du kan udmelde dig fra instrument- og sangundervisning pr. 1. januar ved skriftlig henvendelse til kontoret senest 10. december.

Du kan ikke udmelde dig til læreren uanset om du er på hold eller instrument/sangelev – kontakt kontoret.

Som tilmeldt elev ved sæsonstart er du bundet indtil nytår, og du skal skrive til os inden 10. december, hvis du gerne vil meldes ud. Efter nytår er du bundet indtil sommerferien. Dog kan du stoppe, hvis vi har en på venteliste der kan hoppe ind på din plads. Alt dette er for at sikre lærernes kontinuerlige løn. 

Skulle der opstå problemer i løbet af året, så ring til os. Vi forsøger at løse alle problemer på bedste vis.